Da-Historie

De mozambicanske sprogs historie.

(Det er kun den skriftlige dimension, jeg omtaler. Den mundtlige dimension af sprogene kan jeg ikke behandle).

De mozambicanske sprog er alle Bantusprog.

De blev indført til Mozambique før år 500 gennem migration af stammer fra Centralafrika.

Forskellene i sprogene kan forklares ved forskelle i historisk oprindelse. Med andre ord: Lingvistiske studier af sprogene kan fortælle meget om sprogenes historie, og dermed om den migration, der bragte sprogene til Mozambique

Indflydelse fra andre sprog ses i syd, hvor klik-lyden stammer fra khoisansprog og langs kysten, hvor den arabiske handel har haft indflydelse på især swahili og i Mozambique, kimwani (omtales som mozambikansk swahili)

Før europæerne ankom til Østafrika, har der været kontakt med Indien (der findes spor at dette i agerbruget), med Indonesien (sproget på Madagascar er ikke et bantusprog, men nært forbundet med sprog på Borneo) og med Kina (før 1479). Jeg har ikke oplysninger om at sprogene i Mozambique viser spor af dette.

Den skriftlige dimension.

De første skriftlige kilder på bantusprog er swahilitekster, religiøs, muslimsk litteratur (også poesi) skrevet med arabiske skrifttegn fra 1700 tallet. I Mozambique findes tilsvarende på kimwani, et sprog, der også blev brugt administrativt i 1800 tallet.

Den skriftlige dimension af sprogene vil blive illustreret gennem de bøger, der er udgivet gennem tiden.

Her følger en liste over de publikationer, jeg har set eller fundet henvisning til.

Listen indeholder:

1. Bøger om sprogene (Ordbøger, grammatikker mm)

2. Bøger på de enkelte sprog.

3. Bøger om lingvistik eller sprogpolitik.

Jeg har medtaget alle udgivelser, som jeg har set eller læst om, fra årene før 2000. Efter år 2000 er der kommet så mange publikationer, at jeg ikke har taget alt med, som jeg har set.

Sprogpolitik.

I kolonitiden

Dannelsen af Mozambique – ligesom dannelsen af andre afrikanske stater – er sket uden hensyn til lokale forhold, som stammer, sprog og kultur. Det skete ved Berlin konferencen 1884-85. Grundlaget var at tildele landområder til de lande, der allerede havde etableret sig der.

Portugal havde ikke etableret kontrol over det område, der nu hedder Mozambique, men alligevel fik de sig det tiltusket som koloni.

Portugal var fattigt og politisk ustabilt og der var derfor ikke kapacitet til at administrere koloniområderne. Store dele af Mozambique blev allerede fra omkring 1890 udliciteret til private firmaer, som det kan ses på kortet (*b17*).

(Der var også ”Sena Sugar Company”.)

Kompagnierne havde ret til at udnytte deres område, og skulle betale skat til den portugisiske stat. Der var ingen forpligtelse til at sørge for lokalbefolkningen, men derimod en ret til at påkræve skat, hvilket ofte blev konverteret til tvangsarbejde, chibalo, en aktivitet, som først blev afskaffet i 1961. Kompagnierne havde deres egne vagtværn eller hære for at opretholde ro og orden.

Der var heller ingen pligt til at sørge for uddannelse; det blev overladt til de kristne missioner, som ofte arbejdede på tværs af grænserne, ligesom sprogene jo gik på tværs af grænserne.

I 1910 blev monarkiet i Portugal afløst af en liberal republik, og der blev oprettet et særlige koloniministerium i 1911, hvis grundlæggende princip var at integrere kolonierne i den portugisiske stat. Dette blev imidlertid ikke omsat til praktisk politik. Der var stadig intet overskud til at tage sig af kolonierne, og i 1926 brød republikken sammen og erstattedes med et fascistisk diktatur under António Oliveira Salazar, der var professor i økonomi.

Salazar indførte ”O Estado Novo”, hvor kolonierne blev til oversøiske provinser. Dette var en fortsættelse af republikkens politik, men nu blev den ført ud i livet (Acta Colonial 1933). Resultatet var en undertrykkelse af den mozambikanske kultur (herunder sprogene) og socio-politiske struktur, men forklædt bag pæne ord: ”Portugals historiske mission med udbredelse af guds ord, civilisering, sociale forbedringer og udvikling” (*18*). Civilisering betød også assimilering: at blive ”assimilado” betød blive katolik, tale portugisisk og opføre sig ”civiliseret”. Der var dog aldrig tale om politisk assimilering, idet tanken om selvstyre blev udelukket (*19*)

Før Salazar var der aldrig tale om en defineret sprogpolitik. Nu blev politikken klar: Kun det portugisiske sprog må bruges. De mozambikanske sprog bliver bevidst nedvurderet og kaldes ”dialekter”. For at opnå dette laves i 1940 en aftale med den katolske kirke. Acordo Missionário (7/5 1940) og Estatuto Missionário (1941) fastlagde de principper, kirken skulle arbejde efter. Dette skete efter aftale med Vatikanet (Concordata 7/3 1940).

Principperne var kort fortalt:

Den Katolske Kirke fik eneret til at missionere, og staten betalte lønninger. Til gengæld skulle kirken undervise på portugisisk, og sikre at det kun var portugisisk, der blev brugt. Staten skulle sørge for skolebygninger. (*p11*).

Denne alliance ”Korset og Sværdet” blev gældende indtil uafhængigheden i 1975, d.v.s. der var en systematisk nedvurdering af de nationale sprog. Andre missioner fik ikke lov at operere, medmindre de accepterede betingelserne. Den protestantiske mission kom dog til at spille en rolle, idet modsætningen til kolonimagten fik den til at støtte FRELIMO.

Ved uafhængigheden i 1975 var der ikke nogen form for forskning i de mozambikanske sprog, der var ikke nogen viden om hvilke sprog der fandtes eller deres udbredelse, og mozambikanerne var blevet indoktrineret med at kun det portugisiske sprog gav adgang til udvikling.

Sprogpolitikken efter uafhængigheden

Situationen lige efter uafhængigheden var kaotisk. Der var 250.000 udlændinge i 1975 før uafhængigheden, mest portugisere, og det var dem, der sad på alle vigtige funktioner i administration, undervisning og erhvervsliv. Efter uafhængigheden var der 15.000 tilbage (*b21*), hvilket betød at stort set alle væsentlige funktioner i samfundet var ubesat.

Til gengæld var der blandt mozambikanerne en stor begejstring for selv at kunne bestemme og en stor eufori over friheden. Der var enorme opgaver indenfor alle områder, og sprogproblematikken blev skubbet i baggrunden. Portugisisk blev valgt som officielt sprog og som redskab til national enhed og udvikling. Der var måske nok en frygt for at brugen af lokale sprog ville splitte landet og true nationens enhed, men der var faktisk ikke noget valg. Den lingvistiske situation i Mozambique var slet ikke analyseret og kendt tilstrækkeligt til at man kunne bruge nogen af sprogene. I 1977 valgte Frelimo marxisme-leninisme som deres ideologi, hvilket betød en centralstyring, og en undertrykkelse af lokale traditioner, herunder sprogene – uden dog at sætte nogen konstruktivt i stedet. (*b21*). Denne ideologi forblev den officielle indtil Frelimo´s 5^te kongres i 1997.

Det nye mozambikanske regime overtog ikke blot kolonimagtens sprog, men også dens sprogpolitik

En kronologisk oversigt over initiativer, der har lingvistist relevans:

Jan 1975: Seminar under overgangsregeringen, hvor retningslinierne for skolen blev lagt fast

Juli 1975: Præsident Samora Machel bekendtgjorde nationaliseringen af undervisningssektoren. Den katolske kirke, som stod for undervisningen i kolonitiden, var så tæt knyttet til staten, at der ikke var nogen mulighed for at dens aktiviteter kunne fortsætte. Der skabtes en skole, der var verdslig, åben for alle og gratis, som ministeriet for uddannelse og kultur havde eneansvar for. Læseplaner blev ændret fra en oplæring i Portugals kultur, historie og sprog til en indførelse af marxistisk-leninistisk tankegang, men stadig på portugisisk. Antallet af skolebørn steg drastisk i de første år efter uafhængigheden. Lærerne var oftest ikke uddannede, og klassekvotienten kunne være 80.

Undervisningen blev en folkesag, og der kom en alfabetiseringskampagne uden fortilfælde, hvor mindst ½ mill mennesker lærte at læse og skrive i mellem 1974 og 1978 (*21*). ”Alfabetização” handlede kun om portugisisk.

1978: Bantusprog indføres som fag på læreruddannelser både på UEM og på UP (*B20*).

1979 1. seminarie i "Ensino da língua portuguesa", hvor der påpeges bl a: "A necessidade de aprofundar o estudo das linguas mocambicanas ..." (*b39*). Dette er vist ikke blevet fulgt op.

1981: INDE (Instituto Nacional de Desenvolvimento de Educação) oprettes til læseplansudvikling (*b42*)

1981: NELIMO (Nucleo de Estudos de Linguas Mozambicanas) oprettes. (*b9*).

1982: INDE projekt: “Bilingualism, cognitive development and pre-school experience of Mozambican children” (*b42*)

Borgerkrigen begynder at være ødelæggende for landet. Det går hårdt ud over bl.a. skolerne.

1983: Efter et møde om Afrikanske sprog i Conacry i 1981 iværksatte UNESCO en undersøgelse af Mozambiques sprog, som resulterede i rapporten "Elements of a Policy for Promotion of a National Language", 1983. Nogen effekt af dette i form af praktisk politik kender jeg ikke.

1985. Limani starter: Halvårligt magasin fra UEM om Lingvistik og litteratur.

1986: Der kommer en UNESCO rapport: "Evaluation of the Literacy Campain", som kun taler om undervisning på portugisisk.

I 1987 holdtes en konference "Literature and Language" i Harare, hvor Mozambique også deltog (*b8*)

1988: 1^o seminar om “Radiodifusão em linguas moçambicanas” (*b35*)

1988: 1. seminar om ortografi. Der omtales 20 sprog, hvoraf 15 behandles i detaljer.

1989: Der oprettes ”Licenciatura” i bantusprog (*b20*).

1989-1993: Radio Moçambique projekt i nationale sprogs “CODER” (Comunicação para o Desenvolvimento Rural). For første gang kan der lasves uafhængig journalistik på egne sprog (ikke blot oversættelser). (*b43*).

1990. I “Constituição” læser man: O Estado valoriza as linguas nacionais e promove o seu desenvolvimento e utilização crescente como línguas veiculares a na educação dos cidadões. (*b35*).

1990: World Bank anbefaler: New programmes should be undertaken on a ”priority basis”, including mother tongue teaching in the first two grades (*22*). Men der er ikke penge til at realisere det p gr af WB´s egne krav til økonomien (”Structural Adjustment Programme”).

1991: en LASU Workshop (*b24*): “The role of Linguistics in the promotion and effective use of national languages”.

1991:Seminar ”Educational Research”. Her fremlægges 6 indlæg om ”Educação Bilingue” (EB), især i begynderundervisningen. Der fastlægges også pilotprojekter som del af en 5-års plan (1990-95) mellem UNICEF og Mozambique. Disse drejede sig om voksenuddannelse rettet mod kvinder på sprogene Sena (”Kuona na kulemba”) og Tsonga (”Ahikfukeni”). (*b26*)

Pilotprojekt 92-94 i Tete med Cinyanja og i Gaza med Xichangana med brug af modersmål i begynderundervisningen. Styret af INDE, finansieret af UNDP og WB.(*b23*). Evalueringsrapport i 2001. (*b25*).

1992: I lov nr 6/29 af 6 Maj siger artikel 4 om studier af mozambikanske sprog:

"O Sistema Nacional de Educação deve, no quadro dos princípios na presente lei valorizar e desenvolver as línguas nacionais, promovende a sua introdução progressive na educação dos citadãos".

1992: Krigen slutter i oktober

1993: 1. seminar om brug af sprog i oplysningsmateriale til valget med deltagelse af UEM, Radio Mozambique, Ministerio de Cultura e Juventude og observatører fra UN.

1994-1996: Radio Mozambique projekt på nationale sprog “CECE” (Comunicação e Educação cívica do Eleitorado) (*b35*).

1994: 1 verdenskongres om afrikansk lingvistik (Swaziland) (*b42*)

1994 "Confêrencia sobre o uso de Linguas Africanas no ensino e o papel das linguas de comunicacão internacional" INDE/CIB-UE)

1994. Første valg. Her blev lavet valgoplysning på mange af sprogene, men detaljer mangler..

1995 Muthiyana. Magasin i 3 sprog Portugisisk, Emakhua og Xichangana financieret at NORAD og BCM (Banco Comercial de Mozambique). Hvor længe blev det ved?

1995: National undervisningspolitik hvor det bl. a. hedder: “The government will also promote the introduction of Mozambican languages in education as well as literacy in these languages” (*30*)

1996: III Seminário de Radiodifusão em Línguas Moçambicanas. (de to første seminarer har jeg ikke oplysning om). Financieret af Friedrich Ebert Foundation.

1996 "Seminário: "Construindo o curriculo para a escola primária Mocambicana" INDE/PEBIMO

1997: Udarbejdelsen af nye læseplaner starter under INDE støttet af Nederlandene, Danida, WB og UNESCO.(*b40*)

1997: Debatoplæg ”Política Linguística, princípios e problemas” af Professor Catedrático Armando Jorge Lopes.

1997: SIL-dokument om deres aktiviteter i sprogene Kimwani, Shimaconde, Emakhuwa, Ekoti og Cisena i perioden 1995-97. (*b42*)

1999: Endelig beslutning on indførelse af Educação Bilingue fra 2004 ifølge Director do INDE Simão Mucavele. (AIM report 6/9 1999)

1999: 2. seminar om ortografi. Her standardiseres 17 sprog. Det er 16 af disse, der vil blive brugt i begynderundervisningen fra 2004

Ved University of Cape Town blev CASAS center for forskning i afrikanske sprog oprettet og de har arbejdet med standardisering af ortografi.

”Den langsomme men uafbrudte ændring i ideologisk klima og presset fra akademikerne” og ”opblødningen af kampen mod tribalisme” (*b27*) har gradvis givet de nationale sprog en ny status, og er basis for en mere udstrakt brug af dem.

2000: Avisen Notícias oplyser 2/10 at Byrådet i Maputo indfører xironga som arbejdssprog ved siden af portugisisk.

2000: Første film på et mozambikansk sprog (Xitshwa) (*b35*).

2000: Samtidig oplyses at der bruges 18 nationale sprog i RM, og at TV også burde bruge dem i fremtiden, d.v.s de bruger dem ikke i 2000.

2002: De nye læseplaner indføres på pilotskoler i jan 2002 i 1., 3. og 6 klasse, for at udvises til 2., 4. og 7 i 2003, og i 5. klasse i 2004. Dernæst skal det udvises til hele landet (*b40*).

Valg af sprog til undervisningsbrug og anerkendelse af NELIMO´s ortografi har været en kompliceret proces. Der synes at være enighed om løsningen i 2004.

2004: Det var planlagt at EB skulle starte i hele landet, men startede på 22 skoler (*b41*).

2006: I marts afholdes en international konference om EB. Den er organiseret af IBIS og MEPT (Movimento Educacão Para Todos) Her vurderes projektet kritisk og det fremgår at det kun på 14 skoler i 20 (*b31*).

2007: En artikel om sproglig planlægning (*b44*) fastslår at der er 23 sholer,der bruger EB, hvor 15 af de 16 sprog anvendes (Cinyanya er udntagelsen)